Articles

 

Fagbeskrivelse

Dansk

Formål: “Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt  i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indsigt i litteratur og anden fiktion.”

Det ved blandt andet sige at der arbejdes hen imod at eleverne dygtigt behersker de grundlæggende færdigheder, at de kan udtrykke sig klart og nuanceret, at de kan forstå og analysere en tekst, og at de kender berømte litterære værker.

Indhold: Træning af skriftlige og mundtlige færdigheder, arbejde med litterære værker, indstudering af skuespil, lave debatindlæg og føre diskussioner, udfærdigelse af studierapporter i forbindelse med klassens rejser. Indholdet vægtes forskelligt i de forskellige niveauer.

”Grundlaget for undervisningen er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og kulturelle liv, og dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi, tanker, følelser og viden. Centralt i faget står arbejdet med sprog og litteratur. Læseplanen danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor faglige aktiviteter og fagligt stof indgår i forskellige kombinationer.”

Metode: Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem gruppearbejde, den enkelte elevs egen træning og oplæg / aktiviteter fra læreren. Læreren skal arbejde på at fastholde elevernes eget ansvar i forhold til at lære det krævede, hvilket bl.a. betyder, at eleverne til enhver tid kender de enkelte ugers plan, årets plan og pensum. Skriftlig fremstilling på PC i tekstbehandling for nogle af stilene. 

Undervisningen i dansk ligger fordelt på begge semestre og fører for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven.

Faget er tildelt 5 lektioner á 60 min. Eleverne undervises niveaudelt.

 

Dansk som andetsprog

Formål: “Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund.

Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.”

Elever, der har dansk som andetsprog, undervises på et særligt hold, med det ovenfor beskrevne formål, og med et udvidet timetal, og undervisningen tilrettelægges efter målet, som er at 9. og 10. klasses elever afslutter skoleåret med FSA. Da elevernes dansksproglige udgangspunkt kan være meget forskelligt, vil undervisningens delmål for nogle være at kvalificere deltagelsen i de øvrige fag.

Metode: Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem gruppearbejde, den enkelte elevs egen træning og oplæg / aktiviteter fra læreren. Læreren skal arbejde på at fastholde elevernes eget ansvar i forhold til at lære det krævede, hvilket bl.a. betyder, at eleverne til enhver tid kender de enkelte ugers plan, årets plan og pensum.

Elektroniske hjælpemidler bruges ofte.

Undervisningen i dansk som andetsprog ligger fordelt på begge semestre.

Timetal: 1 time pr. uge

 

Matematik

Formål: “Formålet med undervisning i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.”

Dvs. blandt andet at eleverne skal lære de grundlæggende færdigheder og fagets systematik med henblik på evt. videre uddannelse. Eleverne skal få indblik i hverdagens regning og matematik, så de forstår anvendelsen af de enkelte færdigheder.

Indholdet og vægtningen af indholdet er forskelligt på de forskellige niveauer.

Metode: Lærergennemgang af nyt stof og individuel træning med skriftlige og mundtlige opgaver.

Stofgennemgang via læreroplæg, i gruppearbejde eller i individuelt arbejde.

Undervisningen i matematik ligger fordelt på begge semestre og fører for 9. - og 10.

klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven.

Timetal:

Faget er tildelt 3 lektioner á 60 min. Eleverne undervises niveaudelt.

 

Specialundervisning & Inklusion

Specialundervisning på Gram Efterskole foregår i fagene dansk og matematik. Dette foregår med markant lavere klassekvotienter end normalundervisningen. Specialundervisningen tilrettelægges på tværs af årgangene.

 Fagbeskrivelse:

Inklusion - Specialundervisning

Ifølge den nye inklusionslov  fra august 2013 har vi mulighed for at tilbyde inklusion og denne mulighed affattes i ”Efterskoleloven” således:>>§ 3 a.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, kan tilbydes supplerende undervisning og eller anden faglig støtte.

Ud over niveaudelt undervisning i dansk, matematik, engelsk og tysk, vil vi gerne tilbyde inklusionsmulighed i dansk og matematik.

For at kunne deltage i et inklusionstilbud skal følgende være opfyldt:

Eleven skal være godkendt af PPR og PPRs udtalelse og relevante papirer vedlægges.

Og/eller

Nuværende skoleleder eller faglærer laver en udtalelse, der beskriver elevens faglige standpunkt og særlige behov. Heri også en beskrivelse af, hvad den nuværende skole har lavet af særlig indsats. Udtalelsen vedlægges.

Specialundervisning på Gram Efterskole foregår med markant lavere klassekvotienter end på de andre hold. Specialundervisningen tilrettelægges på tværs af årgangene.

Er man inklusionselev uden at skulle modtage specialundervisning kan der på de niveaudelte hold være to-lærersystem, for på den måde at kunne tilgodese elevens særlige behov.

Evaluering af Inklusionselever

På Gram Efterskole lægger vi stor vægt på, at evalueringen af den enkelte elev ikke er noget, der foregår et par gange om året, men kontinuerligt.

Den løbende evaluering tager udgangspunkt i samtaler med eleven med henblik på, at vurdere fagligt og socialt udbytte af vedkommendes skolegang.

Ligeledes er der et kontinuerligt samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere omkring den enkelte inklusionselev.

Desuden er der også et samarbejde i de forskellige fagteams omkring elevens udbytte af undervisningen. Det er et samarbejde vi til stadighed udbygger og opkvalificerer idet der er en teamstruktur med Kontaktlærerteams, der sammen varetager de forskellige elevers positive udvikling og udbytte. 

Desuden er der de mere formelle evalueringsformer som forældrekonsultationer, karakterafgivning hvert halve år, terminsprøver, afgangsprøver og udtalelser.

 

Engelsk

Formål: “Formålet med undervisning i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse.

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sproget og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.”

Indhold: Træning af skriftlige og mundtlige opgaver - fælles og individuelt, brevskrivning, lave foredrag på engelsk, samt evt. indstudere små skuespil på engelsk m.v. . Indholdet vægtes forskelligt i de forskellige niveauer.

Metode: Se film med tilhørende tekster, træne gloser og grammatik og føre diskussioner omvigtige emner evt. ud fra et skriftligt oplæg. Skriftlige opgaver i en vis mængde på PC.

En del af den mundtlige træning kan også foregå gennem værtskab for udenlandske gæster og gennem skolens rejser i udlandet.

Undervisningen i engelsk ligger fordelt på begge semestre og fører for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven.

Nogle af emner behandles som tværfaglige emner.

Timetal pr. uge:

Faget er tildelt 3 lektioner a 60 min. pr. uge. Der undervises niveaudelt på tværs af årgangene.

 

Tysk

Formål: “Formålet med undervisning i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse.

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sproget og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.”

Indhold: Træning af skriftlige og mundtlige opgaver, fælles og individuelt og brevskrivning.

Metode: Se film med tilhørende tekster, træne gloser og grammatik, føre diskussioner og samtale med skolens tyske elever.

Skriftlige opgaver i en vis mængde på PC.

Undervisningen i tysk ligger fordelt på begge semestre og fører for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven.

Timetal pr. uge:

Faget er tildelt 3 timer pr. uge på alle årgange (10 kl. valgfri).

 

Fysik/kemi

Formål: “Formålet med undervisning i fysik / kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er del af.

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage med ansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vor verdensbillede.”

Metode: Lærergennemgang af nyt stof samt demonstrationsforsøg, overhøring og arbejde med skriftlige spørgsmål. Mange selvstændige opgaver i form af elevforsøg, rapporter m.v. Derudover

kan der være undersøgelser i tilknytning til stoffet.

”Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større og mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Fysikkens og kemiens verden

• Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

• Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

• Arbejdsmåder og tankegange.

Undervisningen i fysik / kemi ligger fordelt på begge semestre og fører for 9. - og 10.

klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven.

10. klasse-elever kan vælge samfundsfaglige projekter (se senere) i stedet for fysik.

Timetal pr. uge: Faget er tildelt 2 timer pr. uge på alle årgange (10 kl. valgfri).

 

Geografi

Formålet: “Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundets udnyttelse af naturgrundlaget og ressourcer.

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og denkulturskabte omverden og konsekvenserne miljø og levevilkår.”

Eleverne skal få indsigt og kendskab til , verdens geografiske opbygning. Eleverne skal få en forståelse af, hvorfor jorden ser ud som den gør – og hvordan vil den udvikle/forandre sig fremover. Eleverne skal ligeledes styrke deres eget verdenskort.

Indhold og metode: En del af undervisningen vil bestå af læreroplæg, overhøring og skriftlige opgaver suppleret med film. En anden del vil være studier, undersøgelser og ekskursioner, museumsbesøg, eventuel som en slags mindre projektopgave. Nogle gange vil der arbejdes med produkter, der skal fremlægges for andre eller med en rapport som produkt andre gange skal gæstelærere berige undervisningen.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• globale mønstre

• naturgrundlaget og dets udnyttelse

• kultur og levevilkår

• arbejdsmåder og tankegange.

De grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på 7.-9. klassetrin både i faget, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger.

Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, trin- og slutmål inddrages, og således at de geografiske sammenhænge fremtræder klart.

Geografiske sammenhænge kan fx være, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, eller at levevilkårene i et område er påvirket af levevilkårene andre steder i verden og selv påvirker andre områders levevilkår. Emnerne omfatter

følgende typer:

• regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel

• globale mønstre, fx vedrørende klima, geologi, produktion og handel

• problemstillinger, fx økonomisk udvikling, befolkningseksplosionen eller ressourceforbrug og miljø.

Emnerne er elementer i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner, folkeslag og kulturer med forskellige traditioner og værdier. Den samlede undervisning skal belyse Jorden som et system af interaktive regioner, der hver for sig bliver til og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske sammenhænge.

Undervisningen ligger fordelt på begge semestre i 8. og 9. kl. og fører for 9. klasse til folkeskolens afgangsprøve

Timetal : 1 time pr. uge for 8. og 9. klasse.

 

Biologi

Formålet: “Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal bidrage til at skabe et grundlag for stillingtagen handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.”

De skal bibringes en forståelse af, at de er en del af et samfund i fortsat forandring, og at det er menneskets handlen, der udvikler og forandrer, hvorfor de som unge også har mulighed for indflydelse på fremtiden.

Indhold og metode: En del af undervisningen vil bestå af læreroplæg, overhøring og skriftlige opgaver suppleret med film. En anden del vil være studier, undersøgelser og ekskursioner, eventuel som en slags mindre projektopgave. Nogle gange vil der arbejdes med produkter, der skal fremlægges for andre eller med en rapport som produkt.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• De levende organismer og deres omgivende natur

• Miljø og sundhed

• Biologiens anvendelse

• Arbejdsmåder og tankegange.

Undervisningen ligger fordelt på begge semestre i 8. og 9. kl. og fører for 9. klasse til folkeskolens afgangsprøve.

Timetal : 1 time pr. uge for 8. og 9. kl.

Samfundsfag

Formålet: ”Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger”.

”Eleverne udvikler i samfundsfag deres bevidsthed om, at de er individer i et samfund, de både kan påvirke og er påvirket af. Denne bevidsthed bygger på elevernes 

• forståelse af de historiske forudsætninger, som de har arbejdet med i historie

• viden om sammenhængen mellem hverdagsliv og samfundsmæssige forhold

• forestillinger om fremtiden.

Samfundsfag tilrettelægges som en problemorienteret undervisning. Udgangspunktet skal enten være et emne eller en problemstilling. Hvis udgangspunktet er et emne, opstiller lærer og elever

relevante problemstillinger i tilknytning hertil. Hvis udgangspunktet er problemstillinger diskuteres i klassen hvilket emne, der kan dække disse.

Undervisningen bliver til i et samspil mellem dels indholdsbestemmelserne i samfundsfags målsætninger og dels elevernes engagement, undren, nysgerrighed og viden fra skole og hverdagsliv. Indholdet skal således på én gang være vedkommende for eleverne og knytte an til de undervisningsmål, der er opstillet for samfundsfag. Eleverne skal arbejde med samfundsmæssige forhold og konflikter samt de historiske forudsætninger herfor.

I undervisningen fokuseres på begreber/kategorier, der udmærker sig ved, at de anvendes både i elevernes konkrete hverdagsliv og i generelle samfundsmæssige sammenhænge.

Begreber, der har denne egenskab, er bl.a.:

lighed, frihed, magt, ytringsfrihed, ansvar, pligt, rettigheder, demokrati, interesse, medbestemmelse, solidaritet og fremmedgørelse”.

Timetal : 1 time pr. uge for 9. kl.

 

Historie

Formålet: “Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden”.

Eleverne skal få en forståelse af, at de er en del af et samfund i fortsat forandring, og at det er menneskets handlen, der udvikler og forandrer, hvorfor de som unge også har mulighed for indflydelse på fremtiden.

Indhold og metode: En del af undervisningen vil bestå af læreroplæg, overhøring og skriftlige opgaver suppleret med film. En anden del vil være studier og/eller undersøgelser.

”Når historieundervisningen planlægges, skal tolkning af fortiden, forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden sammentænkes med elevernes livsforståelse og virkelighedsopfattelse.

Det indebærer, at eleverne kan styrke og kvalificere deres bevidsthed om, at 

• deres forståelser af nutiden er af betydning for den måde, de tolker fortiden på

• deres tolkninger af fortiden indvirker på deres forståelser af nutiden

• enhver tolkning af fortiden tager afsæt i en samtidsforståelse

• deres forventninger til fremtiden bl.a. er baseret på deres tolkninger af fortiden og forståelser af nutiden

• de selv er en del af historiske forandringsprocesser.

Eleverne skal samtidig udvide og kvalificere deres forståelse af

• egen kulturbaggrund

• samspillet mellem egen og andre kulturer

• kultur- og naturforhold, som er forskellige fra deres egne

• udvikling og brug af menneskers historiebevidsthed i forskelligelivssammenhænge

Dansk historie skal stå centralt i undervisningen. Der arbejdes med samfundsforhold, historiske forandringsprocesser og begivenheder i

• Danmarks historie, herunder lokalhistorie

• Danmarks historie set i sammenhæng med Nordens, Europas og Verdens historie

• Europas og verdens historie

• Danmarks historie set fra andre kulturers synsvinkel.

I

Indholdet varieres i tid, så der er kronologisk spredning. Undervisningen skal dække alle perioder, så eleverne kan udvikle relativ kronologisk forståelse og kan arbejde med sammenhænge og perspektiver i historiske forløb.

Arbejdet organiseres i emner og temaer med problemstillinger. I et emne behandles et bestemt indhold og et geografisk område i et afgrænset tidsrum. I et tema arbejdes med det samme fænomen eller problem til forskellige tider og eventuelt i forskellige geografiske områder.

Timetal:

Faget er tildelt 1 time pr. uge for 9. kl.

 

Kristendomskundskab

Formålet: ”Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendom, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendoms betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendom, samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen”.

• Kristendomskundskab har som det eneste fag i folkeskolen rammer, der er fastsat direkte i folkeskoleloven:

• Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

• Det skal bemærkes, at det centrale kundskabs- og færdighedsområde ”Ikke-kristne religioner”  først optræder som trinmål efter 9. og 10. klassetrin.

Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med at:

• lytte og fortælle

• samtale - klassevis, gruppevis og i par

• debattere og diskutere

• dramatisere

• læse og skrive

• synge

• iagttage og fremstille billeder

• stille spørgsmål og foretage undersøgelser

• opstille og behandle problemstillinger

• reflektere og ræsonnere

• interviewe

• dokumentere

• fremlægge

• benytte audiovisuelle og elektroniske medier”.

Undervisningen ligger fordelt på begge semestre i 8. og 9.kl. og fører for 9. klasse til folkeskolens afgangsprøve.

Vi har valgt i år at undervise historie / kristendomskundskab som fælles fag i 8. kl.. Dette giver bedre muligheder for at skabe sammenhæng med begge områder, som historisk set, har mange fælles træk.

Timetal : 1 time pr. uge for 9. kl.

Fagene kristendom, historie og samfundsfag (KHS) samlæses for 8. kl. (1 time/uge).

 

Motion

Generelt: I et positiv og dynamisk fællesskab udvikles hoved, hånd og hjerte.

Hvor hoved henviser til mentale/psykiske, hånd til det fysiologiske og hjerte til sjælen.

Eller sagt på en anden måde: Motionen på Gram Efterskole har tre overordnede formålskategorier – Fysisk, psykisk og socialt velvære. Hermed tilsigtes det, at motionen skal give eleverne større kendskab til hvorledes man bedst opnår fysisk psykisk og socialt velvære.

Timetal: 1 timer pr. uge til 8., 9. og 10. kl.

Medborgerskab i 10 kl.

Formålet: (se samfundsfag)

At vi har valgt at kalde faget i 10. klasse MEDBORGERSKAB skal signalere overfor eleverne at de står tæt på springet til den voksne verden, og dette betyder at ansvaret for og i samfundet snart følger med, dvs. det handler om at der arbejdes på, at eleverne bliver aktive demokratiske samfundsborgere - i det mindste at skabe et grundlag for dette.

Metoden er bl.a. at det konkrete indhold, form samt rækkefølge afstemmes med elevernes forventninger og supplerende forslag.

Den ydre undervisningsramme er: Folketinget / de politiske partier , Kommunal reformen, Rettigheder og pligter i et demokrati, Grundloven / FN's menneskerettigheder, medier samt religion og menneskesyn, etik og moral.

Timetal: 2 timer pr. uge

 

LINJER

skolen tilbyder 5 linjer: musik, kunst, medie, Kok-Amok og adventure.

 

Musik

Musiklinjen lægger hovedvægt på sammenspil. Du lærer at spille sammen med andre i et band og i undervisningen fokuserer vi på at styrke dine selvstændige færdigheder. Der er ingen genrer der er vigtigere end andre så musik tilbyder en blanding af rock, heavy, pop, blues, funk osv. Der bliver undervist i grundlæggende musikteori som akkordlære, nodekendskab, hørelære og komposition.

Derudover kommer vi også til at arbejde lidt med genrekendskab og genreelementer.

Musik indeholder en lang række rytmiske grundelementer, der på sigt gør eleverne til bedre musikere. Vi arbejder med ”brugs percussion” (basale teknikker og stilkendskab), rytmenoder, koordination og det at blive bedre til at lytte og spille sammen. Alt det kæder vi sammen i vores skolekoncerter.

Timetal: 3,5 time pr. uge

Medie

Eleverne skal bevæge sig både foran og bagved kameraet. De skal være skuespillere, manuskriptforfattere, instruktører og klippere. De skal derfor dygtiggøre sig inden for alle disse grupper for at kunne lave en god film.

Der arbejdes også med digital fotografering og videoredigering. Gruppen af medieelever arbejder sammen om at skabe fælles produkter. Medie underviser i alt om at skabe film. Hvilke virkemidler skal der til? Det er ikke bare det at stå bag kameraet, trykke på record og råbe ”action”. Det kræver mere end det. Der arbejdes med forskellige muligheder og tales om alt fra lys- og lydsætning til manuskript og historie.

Timetal: 3,5 time pr. uge

 

Kok-Amok

På kok-amok linjen arbejdes der med at se, smage og dufte em amsse mad. Eleverne vi få kendskab til basal hygiejne og råvarehåndtering, læren om råvarer og økologi, og de vil komme til at lære at lave med efter opskrift.

Der arbejdes med tilberedningsmetoder, anretning og servering af mad. Sammen bliver der sammensat menuer og tilberedt til f.eks. bestyrelsen, elever og andre specielt inviterede i vores restaurant.

Timetal: 3,5 time pr. uge

 

Kunst

Der arbejdes med at tegne, male, lave skulpturer og udtrykke sig gennem kunst. Der arbejdes med emner der styrker iagttagelsesevnen og skærper sansen for billedkunst.

Inspirationen til arbejdet fås på museumsbesøg, via ideoplæg, kunsthistoriske og teoretiske foredrag og temaer.

Der arbejdes med: stilleben/opstillinger, croquis tegning, parafraser, landskaber, konceptkunst og elevernes ideer. Der gives individuel vejledning.

Der diskuteres emner, der kan give forståelse for kunstens rolle i samfundet, både den provokerende og den traditionelle billedkunst.

Timetal: 3,5 time pr. uge

 

Adventure

Der arbejdes med grænseoverskridende oplevelser og outdoor aktiviteter. Der lægges stor vægt på teambuilding, at opnå en bedre styrke, kondition og større mod. Undervisningen indeholder også teoretiske afsnit, som skal gøre eleverne bevidste om kroppens reaktionsmønster og forbedre de individuelle træningsstrategier.

Der bliver bl.a. undervist i mountainbike, geocaching, o-løb, kajak og kano. Det handler ikke kun om udførelsen af ture men også vedligeholdelse af grej.

Timetal: 3,5 time pr. uge

Andre valg- og tilbudsfag:

Klatring

Formålet: Klatring er en sport, som alle kan deltage i. Både nybegynder og meget øvede, kan komme og deltage i den fysisk og mentale udfordrende idræt. Man skal være klar til oplevelser der vil udfordre ens egne ideer om hvad man tror man tør.

Indhold: I løbet af året klatres både på skolens væg og udenfor i træer. Der arbejdes i begrænset omfang med rapelling.

Metode: Kurset starter med et sikkerhedskursus, hvor man lærer at bruge udstyret, samt at sikre dig selv og ens kammerater.

Klatring er et sporadisk tilbud nogle aftener, på kontaktgruppedage eller i weekender.

Timetal: ca. 1 time pr. uge

 

Valgfagsordning

Dette skoleår udbydes der også dykning som valgfag. Det foregår om aftenen og i weekender, hvor der kan tages et open water SSI-dykkercertifikat.

Desuden er der semesteropdelte valgfag á 2 timers varighed/uge i boldspil, instrument, yoga, grøn sløjd, mountainbike, friluftsliv, teatersport og drama. 

Ophavsret © 2014 Gram Efterskole. Alle rettigheder forbeholdes.

Go to top