trappen

Ideen bag:

Vi vil gerne have en skole med mange forskellige mennesker og meninger, derfor er mangfoldighed et af nøgleordene der er med til at beskrive Gram Efterskole.

I vores globale samfund bliver du hele tiden konfronteret med mange forskellige opfattelser om mennesker, om holdninger til livet, om hvad der er rigtigt og forkert.

På Gram Efterskole vil vi have et miljø hvor du kan afprøve og tage stilling til hvad der er mest rigtigt for dig. Vi vil ikke bestemme hvilke livsholdninger du skal have, men vil være med til at give dig muligheden for at møde forskellige mennesker, forskellige holdninger, forskellige ideer, som kan være med til at give dig mulighed for at træffe dit eget valg.

Vi er en skole der rummer mange muligheder. Det gør vi ved at have et lærerteam med mange forskellige kompetencer. Vi tilrettelægger programmer hvor du mange gange er med til at vælge indholdet. Det kan være meget udfordrende, men også spændende fordi man i fællesskab skal blive enige og mestre udfordringerne sammen.

Vores holdning er at mennesker lærer bedst når de har det godt. Godt med sig selv, med andre og med omgivelserne. For at have det godt skal der også være respekt. Man skal have respekt for andres sager, samt andres liv og holdninger.

Er du overfor andre, som du gerne vil have de er overfor dig, så har du den respekt du fortjener.

 

 

Ophavsret © 2017 Gram Efterskole. Alle rettigheder forbeholdes.

Go to top